Genåbning af Bøffen 26. maj 2021

Så er vi klar med en dato for åbning af Bøffen.

Fra den 26. maj vil det igen være muligt at træne i Bøffen under forudsætning af at man har et gyldigt coronapas.

Reglerne for, hvornår et coronapas er gyldigt, er ændret til følgende:

  • Et negativt testresultat af en covid-19 test, der er højst 72 timer gammelt – regnet fra tidspunktet, hvor testen er foretaget
  • Et positivt resultat af en PCR-test, der er mindst 14 dage og højst 8 måneder gammelt regnet fra tidspunktet, hvor testen blev foretaget,
  • Et påbegyndt vaccinationsforløb mod covid-19 (Et vaccinationsforløb anses som påbegyndt mindst 14 dage og højst 42 dage efter den første dosis)
  • Et gennemført vaccinationsforløb (kræver et vaccinationsforløb 1 dosis, anses forløbet som gennemført 14 dage efter denne ene dosis. Kræver et vaccinationsforløb flere doser, anses forløbet for gennemført efter den afsluttende dosis).

Der er sat plakater op med information i Bøffen og samme information kan findes på hjemmesiden khin-boeffen.dk

Konsekvensen af manglende coronapas er øjeblikkelig bortvisning uden mulighed for et generhverve medlemskabet.

Husk at overholde de øvrige gældende retningslinjer og forholdsregler, der skal overholdes:

  • Er man syg skal man blive hjemme
  • Der må max være10 personer i træningslokalet!
  • Hold minimum 2 meters afstand – Hele tiden og vis hensyn!
  • Afsprit/vask hænder inden træning
  • Redskaber, maskiner og musikanlæg skal desinficeres hver gang de/det har været brugt/berørt. Det er alt fra touch-skærme på kredsløbsudstyr til håndvægte og musikanlæg.
  • Træn alene (ikke parvis eller i grupper)
  • Undgå fysisk kontakt med andre og deres udstyr, drikkedunk, taske mv.
  • Forlad træningslokalet, så snart træningen er slut.

Svedabsorberende udstyr, udstyr der er vanskeligt at desinficere og blade er fortsat fjernet.
Rigtig god træning og pas på hinanden.